Business i Kerteminde: Budgetændringer, havneplaner og digital turisme

Oktober 2026 blev præget af flere beslutninger med direkte betydning for virksomheder, turisme og arealanvendelse i Kerteminde Kommune. Byrådet skulle blandt andet endeligt vedtage budgettet for 2027-2030, mens en beslutning om at sætte to lokalplaner i bero skabte usikkerhed om rammerne for en mulig udvidelse af Odense Havn. Samtidig samlede Turismedagen lokale aktører om digital udvikling og vækst i oplevelseserhvervene.

Kort overblik

Den mest vidtgående erhvervspolitiske beslutning var den endelige behandling af budgetaftalen for 2027-2030 på byrådsmødet 1. oktober. Aftalen indeholdt en plan om at udfase dækningsafgiften for virksomheder, omlægge myndighedsbehandlingen og ændre den lokale erhvervs- og turismeservice. For virksomhederne betød det, at både skattevilkår og den fremtidige organisering af kontakten til Kerteminde Kommune blev en del af den politiske dagsorden.

Sidst på måneden satte Kerteminde Kommune to lokalplaner i bero. Planerne havde sammenhæng med Odense Havns ønske om en havneudvidelse, og beslutningen berørte derfor ikke kun den kommunale planlægning, men også de langsigtede rammer for havnerelaterede aktiviteter, transport og arealanvendelse i den nordlige del af kommunen.

Turismedagen 27. oktober satte fokus på digitalisering gennem et oplæg fra Christian Markedal, grundlægger af DigitalGuest. Arrangementet blev afholdt af Erhverv & Turisme i Kerteminde og rettede sig mod lokale virksomheder og aktører i turismeerhvervet. Dagen gav dermed et konkret eksempel på, hvordan erfaringer fra en voksende digital platform blev bragt ind i den lokale erhvervsdialog.

Budgetaftalen ændrede rammerne for erhvervsservicen

Budgetaftalen for 2027-2030 blev indgået af et bredt flertal bestående af Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet, Liberal Alliance, Hverdagens Stemme, Enhedslisten, Venstre, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre. Aftalen skulle endeligt vedtages i forbindelse med byrådsmødet 1. oktober. Den brede politiske opbakning gav beslutningen vægt, fordi den omfattede både kommunens skattepolitik og den måde, virksomheder fremover skulle møde kommunen på.

Et centralt punkt var, at dækningsafgiften for virksomheder skulle udfases. Dækningsafgiften er en kommunal skat på visse erhvervsejendomme, og en udfasning ville derfor ændre de kommunale vilkår for de virksomheder, der var omfattet. Beslutningen blev i budgetaftalen beskrevet som et svar på et længerevarende ønske fra erhvervslivet. Den konkrete økonomiske effekt for den enkelte virksomhed afhang af ejendom og skatteforhold.

Aftalen lagde samtidig op til en omlægning af myndighedsbehandlingen samt den lokale erhvervs- og turismeservice. Kerteminde Kommune ønskede at bringe dialogen med virksomhederne tættere på kommunen og myndighedsbehandlingen. For lokale virksomheder handlede ændringen derfor ikke kun om organisering, men også om hvor de skulle søge vejledning, indgå i dialog om sager og få adgang til erhvervs- og turismerelateret støtte.

Budgetbeslutningen fik også betydning for Erhverv & Turisme i Kerteminde. Aftalepartierne ønskede at stoppe samarbejdet med organisationen, samtidig med at kommunen anerkendte dens hidtidige opgave. Den planlagte ændring indebar, at den lokale erhvervs- og turismeservice skulle have en anden organisatorisk forankring. I oktober var det derfor især retningen, der stod klart, mens den praktiske gennemførelse skulle håndteres efter den politiske beslutning.

Havneplaner blev sat på pause

Den 30. oktober besluttede byrådet i Kerteminde Kommune at sætte to lokalplaner i bero. Planerne havde afgørende sammenhæng med Odense Havns ønske om at udvide havnen. Når lokalplaner sættes i bero, bliver den videre planproces midlertidigt standset, og det påvirker den tidshorisont, som virksomheder, lodsejere og andre aktører kan arbejde efter i det berørte område.

Beslutningen gjorde havneudvidelsen til et lokalt erhvervsspørgsmål, selv om projektet var knyttet til Odense Havn. En havneudvidelse kan få betydning for arealbehov, transportforbindelser og placering af erhvervsaktiviteter på tværs af kommunegrænser. I Kerteminde Kommune var den konkrete virkning i oktober, at planmæssige forudsætninger blev holdt tilbage, mens den politiske og administrative behandling fortsatte.

For virksomheder med interesse i havne, logistik, industri eller bygge- og anlægsopgaver skabte bero-sættelsen en ændret planlægningssituation. Der forelå ikke i de tilgængelige oplysninger en endelig afgørelse om projektets gennemførelse. Derfor var den erhvervsmæssige betydning i oktober først og fremmest knyttet til usikkerheden om tidsplanen og de fremtidige arealrammer, ikke til nye arbejdspladser eller investeringer, der allerede var besluttet.

Sagen viste samtidig, at lokalplanlægning i Kerteminde Kommune kunne få regional rækkevidde. Når et stort havneprojekt berørte planforhold i kommunen, blev byrådets beslutninger relevante for mere end den enkelte lokalplans område. For lokale virksomheder var den videre afklaring derfor vigtig, fordi ændrede planer kunne påvirke adgang til erhvervsarealer og den langsigtede udvikling omkring transport og havnerelateret erhverv.

Turismedagen satte digital vækst på dagsordenen

Turismedagen i Kerteminde 27. oktober havde Christian Markedal som oplægsholder. Markedal var grundlægger af DigitalGuest, en digital platform for gæsteoplevelser i hotelbranchen. Arrangementet blev inviteret til af Erhverv & Turisme i Kerteminde og havde fokus på iværksætteri, digital udvikling og erfaringer fra en virksomhed, der havde skaleret en løsning til hotel- og turismebranchen.

For turismevirksomheder i Kerteminde Kommune var temaet relevant, fordi digitale løsninger påvirker hele gæstens forløb fra inspiration og booking til aktiviteter under opholdet. Oplægget gav lokale deltagere adgang til en konkret virksomhedshistorie frem for en generel præsentation af digitalisering. Det gjorde arrangementet til et erhvervspolitisk og praktisk forum for virksomheder, der arbejdede med overnatning, oplevelser, handel og service.

Programmet satte også fokus på vækst under vanskelige markedsforhold. DigitalGuest havde ifølge omtalen oplevet markant vækst under coronapandemien, hvilket blev brugt som eksempel på, hvordan en krise kunne skabe efterspørgsel efter nye digitale løsninger. Den lokale betydning lå dermed i erfaringerne med at udvikle produkter og salg, når gæsteadfærd og vilkår ændrede sig hurtigt.

Turismedagen fandt sted kort før omlægningen af den kommunale erhvervs- og turismeservice, som var indeholdt i budgetaftalen. Det gav arrangementet en særlig placering i oktober: Det var både et konkret netværksmøde for turismeerhvervet og en af de sidste aktiviteter, der blev omtalt under den hidtidige organisering med Erhverv & Turisme i Kerteminde.

Kommunal planlægning fik direkte erhvervsbetydning

Oktober viste, at kommunale beslutninger om planlægning og service havde direkte betydning for erhvervslivet, selv når de ikke indeholdt en ny virksomhed eller en offentliggjort investering. Budgetaftalen ændrede den politiske retning for erhvervskontakten, mens bero-sættelsen af lokalplaner påvirkede forventningerne til større areal- og infrastrukturprojekter. Begge sager handlede derfor om de rammer, virksomheder skulle planlægge inden for.

Kerteminde Kommune havde samtidig en særskilt rolle som myndighed. Når kommunen omlagde myndighedsbehandlingen, var konsekvensen ikke blot en intern administrativ ændring. Virksomhedernes adgang til dialog, sagsbehandling og vejledning kunne blive påvirket, og det gjorde implementeringen af budgetaftalen væsentlig for den daglige kontakt mellem kommunen og det lokale erhvervsliv.

På planområdet var den centrale opgave at skabe klarhed om den videre proces for de to lokalplaner, der var knyttet til Odense Havns udvidelsesønske. Så længe planerne var sat i bero, kunne berørte virksomheder og andre aktører ikke regne med, at planarbejdet fortsatte efter den hidtidige tidsplan. Den lokale erhvervsmæssige betydning bestod derfor i behovet for afklaring frem for i en afsluttet anlægsbeslutning.

Samlet pegede måneden på tre forskellige spor i Kerteminde Kommunes erhvervsudvikling: lavere kommunal belastning for virksomheder gennem udfasningen af dækningsafgiften, en ny organisering af erhvervs- og turismeservicen samt politisk uafklarede planrammer omkring havneudvidelsen. Turismedagen supplerede disse beslutninger med et mere virksomhedsrettet fokus på digital vækst og konkurrenceevne.

Hvad oktober efterlod

Efter oktober stod udfasningen af dækningsafgiften og omlægningen af erhvervsservicen som de mest direkte ændringer for virksomhederne. De var knyttet til budgetaftalen for 2027-2030 og skulle følges op af den praktiske gennemførelse. For erhvervslivet blev den kommende opgave derfor at forstå de nye skatte- og kontaktforhold og at følge kommunens udmøntning af den ændrede organisering.

Havnesagen efterlod et andet billede. Her var der ikke tale om en gennemført investering, men om en planlægningsmæssig pause med betydning for den videre afklaring af Odense Havns udvidelsesønske. Virksomheder med interesser i havnerelaterede aktiviteter, logistik eller arealer måtte derfor forholde sig til en proces, hvor de konkrete rammer endnu ikke var fastlagt.

For turismeerhvervet gav Turismedagen et konkret eksempel på en fortsat erhvervsdagsorden, hvor digital gæsteservice og skalerbare løsninger blev koblet til lokale virksomheders behov. Arrangementet ændrede ikke i sig selv kommunens plan- eller skattevilkår, men det gav en platform for videndeling på et tidspunkt, hvor den organisatoriske ramme for den lokale erhvervsservice var under forandring.

Oktober 2026 blev dermed ikke måneden for én samlet erhvervsnyhed, men for flere beslutninger med forskellig tidshorisont. Budgettet satte retning for den kommunale service og beskatning, lokalplanerne blev sat på pause, og turismeaktører arbejdede videre med digital udvikling. Tilsammen gav det et konkret billede af de vilkår, som virksomheder i Kerteminde Kommune skulle navigere i ved indgangen til den følgende periode.

Kilder

Lignende indlæg