Business i Kerteminde: Budgetforlig, ny erhvervsservice og klimasikring
September 2026 blev en måned med flere erhvervspolitiske beslutninger i Kerteminde Kommune. Byrådet arbejdede med budgettet for 2027-2030, kommunen offentliggjorde planer om ændringer i erhvervs- og turismeservicen, og Kerteminde By blev udpeget til den første runde af forundersøgelser om klimasikring. Samtidig blev et lokalt forløb for forretningsudvikling gennemført for iværksættere, nyere virksomhedsejere og ledere.
Kort overblik
Den mest markante erhvervspolitiske melding kom med budgetforliget for 2027-2030, som et bredt flertal indgik i september. Forliget indeholdt blandt andet en plan om at udfase dækningsafgiften for virksomheder. Afgiften havde længe været et ønske at få fjernet fra erhvervslivet, og beslutningen ville derfor få direkte betydning for virksomheder, der var omfattet af ordningen.
Forliget lagde også op til en omlægning af kommunens myndighedsbehandling samt den lokale erhvervs- og turismeservice. Partierne ønskede, at dialogen med virksomhederne i højere grad skulle foregå tæt på kommunen og myndighedsbehandlingen. Samtidig blev det varslet, at samarbejdet med Erhverv & Turisme i Kerteminde skulle ophøre.
På klimaområdet blev Kerteminde By udpeget til at indgå i første runde af forundersøgelser, der skulle igangsættes i 2026. For virksomheder og ejendomme i byen var arbejdet relevant, fordi fremtidig klimasikring kunne få betydning for planlægning, byggeri, adgangsforhold og beskyttelse af eksisterende værdier.
September bød desuden på et forretningsudviklingsforløb gennem Erhverv & Turisme i Kerteminde. Forløbet var målrettet iværksættere, nyere virksomhedsejere og nyere ledere og havde til formål at give deltagerne viden om centrale forhold i driften og udviklingen af en virksomhed.
Budgetforliget ændrede rammerne for erhvervsservicen
Budgetaftalen for 2027-2030 blev indgået af Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet, Liberal Alliance, Hverdagens Stemme, Enhedslisten, Venstre, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre. Forliget indeholdt et samlet løft på 105,6 mio. kr. og blev dermed en bred politisk aftale om kommunens økonomiske prioriteringer i de kommende år.
For erhvervslivet var det især beslutningen om at udfase dækningsafgiften, der havde en direkte karakter. Dækningsafgiften var en kommunal afgift på visse erhvervsejendomme, og en udfasning ville ændre de kommunale afgiftsvilkår for de virksomheder, der havde betalt den. Den konkrete tidsplan og de enkelte økonomiske virkninger fremgik ikke af den korte offentlige omtale, som blev offentliggjort i september.
Budgetforliget indebar samtidig en ny organisering af den lokale erhvervs- og turismeservice. Partierne skrev, at myndighedsbehandlingen og servicen skulle omlægges, så kontakten til virksomhederne kom tættere på Kerteminde Kommune. Det gjorde organiseringen af erhvervskontakten til et centralt spørgsmål for virksomheder, der havde brug for vejledning om tilladelser, myndighedskrav eller kommunale udviklingsmuligheder.
Den politiske aftale lagde op til, at samarbejdet med Erhverv & Turisme i Kerteminde skulle stoppe. Organisationen blev samtidig anerkendt for at have løftet en vigtig opgave. Ændringen var derfor ikke blot en administrativ omlægning, men også en beslutning om, hvem der fremover skulle varetage kontakten til det lokale erhvervs- og turismeliv.
Budgetprocessen gav virksomhederne mulighed for at reagere
Budgetarbejdet fortsatte gennem september med mulighed for at afgive høringssvar til direktionens budgetforslag for 2027-2030. Fristen var oplyst til 6. september 2026. Høringsprocessen gav borgere, virksomheder og organisationer mulighed for at kommentere på de forslag, der senere skulle indgå i den politiske behandling.
Den formelle budgetaftale blev indgået i september, men den endelige vedtagelse var planlagt til byrådsmødet 1. oktober 2026. Det betød, at aftalen i månedens sidste del fortsat skulle omsættes til den endelige kommunale beslutning. For erhvervslivet var det især de varslede ændringer i afgifter, myndighedsbehandling og erhvervsservice, der havde betydning for den videre opfølgning.
Budgetforligets erhvervspolitiske elementer var knyttet til kommunens mål om at være en attraktiv og erhvervsvenlig kommune. I budgetmaterialet blev erhvervsvenlighed forbundet med arbejdspladser og et langsigtet fundament for kommunens udvikling. Den politiske prioritering placerede dermed erhvervspolitikken sammen med spørgsmål om beskæftigelse, bosætning og kommunens samlede udvikling.
Septemberaftalen skulle også ses i forlængelse af arbejdet med en ny erhvervs- og turismestrategi. Strategiarbejdet skulle danne grundlag for den videre udvikling af kommunens virksomheder og turisme. For virksomhederne ville strategiens betydning afhænge af, hvordan den senere blev omsat til konkrete tilbud, prioriteringer og samarbejder.
Klimasikring blev koblet til byens fremtidige udvikling
Kerteminde By blev i september udvalgt til at indgå i første runde af forundersøgelser om klimasikring, som skulle sættes i gang i 2026. Forundersøgelserne var et tidligt trin i arbejdet og udgjorde ikke i sig selv en beslutning om konkrete anlæg eller byggeprojekter. De skulle i stedet give et grundlag for at vurdere behov og mulige løsninger.
For erhvervslivet var udpegningen relevant, fordi klimasikring kunne berøre både virksomheder, ejendomme og infrastruktur i Kerteminde By. Hvis oversvømmelsesrisici eller andre klimarelaterede påvirkninger skulle håndteres, kunne det få betydning for lokalplanlægning, byggetilladelser, adgang til virksomheder og beskyttelse af eksisterende bygninger.
Arbejdet havde også en planlægningsmæssig dimension. Før kommunen kunne prioritere eventuelle fysiske løsninger, skulle der tilvejebringes et fagligt grundlag for at forstå udfordringerne i byen. Det var vigtigt for virksomheder, fordi fremtidige investeringer i ejendomme, drift og anlæg i højere grad kunne blive vurderet i sammenhæng med kommunens klimatilpasning.
Udpegningen gav dog ikke i september oplysninger om løsningernes udformning, finansiering eller tidsplan. Det var derfor forundersøgelsernes videre resultater, der skulle afklare, hvilke forhold der skulle arbejdes videre med, og hvordan eventuelle tiltag kunne påvirke byen og dens erhvervsområder.
Lokalt forløb skulle styrke virksomhedernes kompetencer
Erhverv & Turisme i Kerteminde gennemførte i september et forløb om forretningsudvikling. Målgruppen var iværksættere, nyere opstartede virksomhedsejere og nyere ledere i eksisterende virksomheder. Forløbet var dermed rettet mod både virksomheder i etableringsfasen og virksomheder, der havde behov for at styrke deres ledelse og videre udvikling.
Formålet var at give deltagerne viden om og indblik i de væsentligste faktorer i forretningsudvikling. Det lokale tilbud havde betydning, fordi deltagerne kunne arbejde med virksomhedsnære problemstillinger i en kommunal sammenhæng. Den offentlige omtale beskrev ikke et samlet resultatmål for forløbet, men fastslog målgruppen og det kompetenceorienterede formål.
Forløbet blev gennemført i en måned, hvor den fremtidige organisering af erhvervsservicen samtidig blev politisk diskuteret. Det gav september et særligt spænd mellem den eksisterende erhvervsservice og den model, som budgetforliget lagde op til. Virksomhederne havde dermed både adgang til konkrete udviklingstilbud og udsigt til ændrede rammer for den fremtidige kontakt med kommunen.
Erhverv & Turisme i Kerteminde havde også arbejdet med aktiviteter inden for bymidteudvikling og turisme. I september var det dog især forretningsudviklingsforløbet og budgetforligets beslutning om at ændre erhvervs- og turismeservicen, der satte organisationens rolle på dagsordenen.
- Forretningsudviklingsforløbet var målrettet iværksættere, nyere virksomhedsejere og nyere ledere.
- Budgetforliget lagde op til, at erhvervs- og turismeservicen skulle tættere på Kerteminde Kommune.
- Samarbejdet med Erhverv & Turisme i Kerteminde skulle efter aftalen ophøre.
- Kerteminde By blev udpeget til første runde af forundersøgelser om klimasikring.
September pegede frem mod en ny kommunal erhvervsmodel
Samlet set blev september 2026 præget af beslutninger, der rakte ud over den afsluttede måned. Budgetforliget fastlagde den politiske retning for de kommende år, mens den planlagte omlægning af erhvervsservicen skulle følges op af en konkret organisering. For virksomhederne var det derfor ikke alene spørgsmålet om en mulig lavere afgiftsbelastning, men også spørgsmålet om, hvor og hvordan de fremover skulle få hjælp i mødet med kommunen.
Den varslede udfasning af dækningsafgiften var et konkret erhvervspolitisk signal, mens ændringen af erhvervsservicen var en organisatorisk beslutning. De to elementer kunne påvirke virksomhederne på forskellige måder: Afgiften vedrørte de økonomiske vilkår for berørte ejendomme, mens serviceomlægningen vedrørte dialog, sagsgange og adgang til kommunal vejledning.
Klimasikringsarbejdet tilføjede en anden langsigtet dimension. Forundersøgelserne i Kerteminde By handlede ikke om en umiddelbar erhvervspolitisk ændring, men om de fysiske rammer for byens fremtid. For virksomheder med bygninger, lager, handel, service eller turismeaktiviteter i byen kunne klimatilpasning blive relevant for den fremtidige planlægning.
September sluttede dermed med tre parallelle spor: en ny budgetaftale, en planlagt omlægning af erhvervs- og turismeservicen samt begyndelsen på et længere klimasikringsarbejde i Kerteminde By. Dertil kom konkrete kompetenceaktiviteter for lokale virksomheder. De endelige virkninger af flere af beslutningerne skulle først kunne vurderes, når budgettet blev vedtaget, og de nye arbejdsformer blev konkretiseret.
