Business i Kerteminde: Juli 2026 som vendepunkt for placeringer, rammevilkår og partnerskaber i det lokale erhvervsliv

AfNyheder om business

I juli 2026 stod erhvervslivet i Kerteminde Kommune midt i en periode med markante skift i placeringer, prioriteringer og samarbejdsformer. Måneden var præget af nye tal for lokale erhvervspræstationer, justerede politiske mål og konkrete aktiviteter, der rettede sig mod både etablerede virksomheder og iværksættere. Samtidig arbejdede kommunen videre med beslutninger fra budget 2026-2029 og den langsigtede planlægning af erhvervsområder.

Kort overblik

I løbet af juli 2026 stod det klart, at Kerteminde Kommune fastholdt en tydelig profil som en mindre, men relativt stærk erhvervskommune på Fyn. IRIS Groups rapport om lokale erhvervspræstationer for 2026 placerede kommunen som nummer 20 på landsplan og som den bedst placerede fynske kommune i opgørelsen. Dette var en fremgang på 16 pladser i forhold til året før og byggede videre på det løft, der allerede var registreret i 2025-rapporten.

Samtidig var resultaterne fra Dansk Industris seneste analyse af lokal erhvervsvenlighed fortsat en vigtig reference for erhvervsaktører i kommunen. Her lå Kerteminde Kommune på en samlet placering som nummer 76, hvilket var den bedste placering siden 2019. Kommunen havde forbedret sig på størstedelen af de målte parametre, blandt andet sagsbehandlingstider og adgang til arbejdskraft, og disse forhold indgik i den politiske og administrative dialog med virksomhederne hen over sommeren.

På det praktiske niveau blev erhvervsindsatsen understøttet af de budgetrammer, som byrådet tidligere havde vedtaget for perioden 2026-2029. Budgetbogen viste, at politikområdet Erhverv og Vækst i 2026 havde samlede nettoudgifter på 8,683 mio. kr. fordelt på erhvervsudvikling, turisme og ETKerteminde. Midlerne var målrettet turisme- og erhvervsfremmende aktiviteter, og i juli 2026 arbejdede kommunen og de lokale aktører videre inden for disse rammer.

For virksomhederne betød kombinationen af bedre nationale placeringer og relativt stabile lokale budgetter, at der var et tydeligere afsæt for beslutninger om investeringer, rekruttering og samarbejde. Flere af de lokale erhvervssamarbejder, herunder netværksaktiviteter og partnerskaber i regi af ETKerteminde, blev set i lyset af de nye analyser og den overordnede ambition om at styrke kommunens position i de kommende år.

Placeringer i erhvervsrapporter og betydning for lokale virksomheder

IRIS Groups rapport over Lokale Erhvervspræstationer 2026 gav i juli 2026 et centralt pejlemærke for vurderingen af erhvervslivet i Kerteminde Kommune. Kommunen rykkede 16 pladser frem og indtog nu en samlet placering som nummer 20, hvilket gjorde den til den bedst placerede fynske kommune i opgørelsen. Rapporten arbejdede med tre hovedområder, og Kerteminde Kommune havde forbedret sig inden for alle tre, hvilket gav et mere nuanceret billede af den lokale udvikling end blot et samlet tal.

Den stærkeste enkeltplacering lå inden for området eksport, hvor Kerteminde Kommune var nummer 12 på landsplan. Denne position var væsentlig for de virksomheder, der arbejdede med internationale markeder, da den pegede på en koncentration af eksportaktivitet i kommunen i forhold til indbyggertal og erhvervsstruktur. IRIS Groups analyser byggede videre på tendenserne fra 2025-rapporten, hvor Kerteminde Kommune allerede var blevet fremhævet som “højdespringer” efter et hop fra plads 60 til 36 og en markant forbedring i blandt andet antal årsværk per 1.000 indbyggere, erhvervsindkomst og iværksætterrate.

Også inden for iværksætteri og vækstvirksomheder markerede Kerteminde Kommune sig i 2026-rapporten. Kommunen rykkede fra en placering som nummer 45 i den forrige analyse til nummer 25. For lokale iværksættere og mindre vækstvirksomheder betød dette, at deres aktivitet og udvikling blev registreret som et tydeligt bidrag til kommunens samlede erhvervsmæssige profil. Det gav ETKerteminde og kommunens erhvervsservice et konkret afsæt for at argumentere for fortsat fokus på rådgivning, netværk og adgang til relevante programmer gennem eksempelvis Erhvervshus Fyn.

Rapporternes tal indgik i den lokale debat om erhvervspolitikken, både hos politiske partier og i dialogen med erhvervsorganisationer. Tidligere udmeldinger fra blandt andre Venstre i Kerteminde Kommune havde understreget, at erhvervsstrategien skulle udvikles i tæt samspil med virksomhederne og at erhvervsservice-indsatsen, herunder ETKerteminde, skulle sikre professionel sparring og løbende dialog. Det faktiske løft i placeringerne gav et konkret bagtæppe for denne debat og gjorde det muligt for både forvaltning og erhvervscentret at pege på dokumenterede fremskridt over flere år.

Erhvervsvenlighed, sagsbehandling og rammevilkår

Dansk Industris analyse af lokal erhvervsvenlighed udgjorde i juli 2026 en central reference for vurderingen af de praktiske rammevilkår for virksomhederne i Kerteminde Kommune. Kommunen havde rykket 14 pladser frem og lå nu nummer 76 på DI’s liste, hvilket var den bedste placering siden 2019. Fremgangen fordelte sig på 8 ud af 10 parametre, og særligt sagsbehandlingstider for byggesager og kategorien arbejdskraft stod som markante forbedringsområder.

På byggesager var sagsbehandlingstiden mere end halveret siden året før, hvilket placerede Kerteminde Kommune som nummer 44. For miljøsager lå kommunen som nummer 27. Disse tal havde direkte betydning for virksomheder, der arbejdede med udvidelser, nybyggeri eller etablering af produktions- og servicefaciliteter. Kortere sagsbehandlingstider reducerede usikkerhed og gjorde det lettere at planlægge investeringer, og DI’s opgørelser viste, at virksomhederne samtidig vurderede sagsbehandlingen som mere kompetent og effektiv, med placeringer som nummer 37 og 18 på disse parametre.

Fremgangen i erhvervsvenlighed hang tæt sammen med kommunens politiske og administrative fokus på erhvervsservice. I lokale politiske oplæg blev ETKerteminde og erhvervscentret beskrevet som bindeled mellem kommune og virksomheder, med opgaver som løbende dialog, sparring og formidling af muligheder. Når Kerteminde Kommune i DI’s analyse rykkede frem på både tidsforbrug og vurderingen af sagsbehandling, blev det tolket som et resultat af en mere systematisk indsats for at gøre kontakten til myndighederne smidigere for erhvervslivet.

For arbejdsmarkedet betød fremgangen på arbejdskraftparametret, at kommunen i højere grad blev vurderet som et sted, hvor virksomhederne havde adgang til den nødvendige arbejdskraft. Det var væsentligt for både industrivirksomheder, turismeaktører og mindre servicevirksomheder, som ofte var afhængige af et stabilt rekrutteringsgrundlag. DI’s tal blev løbende brugt af kommunen og erhvervsorganisationer som dokumentation i dialogen med potentielle nye virksomheder og i diskussioner om, hvordan rammevilkårene yderligere kunne styrkes frem mod de politiske målsætninger for 2026.

Kommunale budgetter, erhvervsfremme og turisme

Den kommunale budgetlægning for 2026-2029 udgjorde i juli 2026 den finansielle ramme for mange af de erhvervsfremmende aktiviteter i Kerteminde Kommune. Budgetbogen for perioden viste, at politikområdet Erhverv og Vækst omfattede kommunens tilskud til turisme- og erhvervsfremmende aktiviteter, herunder Udvikling, Turisme og ETKerteminde. De samlede nettoudgifter var i 2026 budgetteret til 8,683 mio. kr., fordelt med 4,019 mio. kr. til Erhverv og Udvikling, 0,884 mio. kr. til Turisme og 3,780 mio. kr. til ETKerteminde.

For erhvervsaktører betød denne fordeling, at der var en relativt tydelig prioritering mellem generel erhvervsudvikling, turismeindsatsen og den samlede erhvervs- og turismefunktion i ETKerteminde. Midlerne til Erhverv og Udvikling gav plads til projekter og indsatser, der rettede sig mod bredere erhvervstiltag, mens turismedelen understøttede aktiviteter, der skulle styrke områdets attraktivitet for besøgende og dermed også den del af erhvervslivet, der var direkte afhængig af turismeomsætning.

ETKerteminde fungerede i denne sammenhæng som både operatør og kontaktpunkt for en række af kommunens erhvervs- og turismeopgaver. Organisationen arbejdede med erhvervsservice, netværk og kompetenceudvikling, og VisitKerteminde’s erhvervs- og pressesektion formidlede information om blandt andet partnerskaber, arrangementer og kontaktmuligheder. I juli 2026 byggede lokale aktiviteter videre på denne struktur, hvor kommunale midler og eksterne samarbejder blev kombineret for at give virksomhederne adgang til rådgivning, netværk og fælles markedsføring.

Derudover indgik budgetaftalen for 2026-2029 i en bredere politisk fortælling om investeringer i vækst og fremtidige udfordringer. Et flertal i byrådet havde tidligere tilsluttet sig budgettet, og den brede opbakning betød, at erhvervsaktørerne kunne regne med en vis stabilitet i kommunens prioriteringer. Dette havde betydning for planlægningen af flerårige projekter, herunder samarbejder med Erhvervshus Fyn og initiativer, hvor kommunale og private midler blev koblet.

Netværk, erhvervspartnerskaber og lokale aktiviteter

Netværk og partnerskaber spillede i juli 2026 en central rolle i den måde, erhvervslivet i Kerteminde Kommune blev understøttet på. ETKerteminde og VisitKerteminde gav virksomhederne adgang til kompetenceudviklingsforløb, netværksarrangementer og mulighed for at indgå i erhvervspartnerskaber i forbindelse med kommunale events. Erfaringerne fra foråret og de første sommermåneder viste, at de lokale erhvervsfolk i høj grad søgte fællesskaber, hvor de kunne udveksle erfaringer og skabe nye samarbejder.

I 2026 markerede ETKerteminde blandt andet en eventstrategi, hvor erhvervspartnerskaber blev knyttet til større kulturelle og lokale begivenheder. Kerteminde Sommerrevy på Lundsgaard Gods 15. juli 2026 indgik som en af de begivenheder, hvor erhvervspartnere kunne synliggøre sig og koble sig på kommunens brand som kultur- og oplevelsesdestination. For lokale virksomheder, særligt inden for turisme, restauration og oplevelseserhverv, gav dette en mulighed for profilering og netværk på tværs af brancher.

Netværksdagen 2026, som bragte lokale erhvervsfolk sammen tidligere på året, havde fortsat effekt ind i juli. Dagen samlede virksomheder og aktører om temaer som samarbejde, udvikling og rekruttering, og erfaringerne herfra blev brugt i planlægningen af efterfølgende aktiviteter. For mindre virksomheder og iværksættere betød denne type arrangementer, at de kunne møde både kommunale repræsentanter og andre erhvervsdrivende i et uformelt forum, hvor konkrete udfordringer og muligheder blev diskuteret.

Derudover fortsatte ETKerteminde arbejdet med nytårskuren 2026 som et centralt samlingspunkt for erhvervslivet. Nytårskuren, der fandt sted hos Robothus Fyn i Langeskov i januar 2026, havde samlet en bred kreds af virksomheder, politikere og repræsentanter for erhvervsfremme. Diskussionerne og kontakten herfra dannede i juli stadig baggrund for flere af de samarbejder, der løb hen over året, og understregede betydningen af faste årlige mødesteder for det lokale erhvervsliv.

Planlægning, arealer og langsigtet erhvervsudvikling

Ud over de løbende aktiviteter var juli 2026 præget af fortsat arbejde med den fysiske og strategiske planlægning af erhvervsudviklingen i Kerteminde Kommune. Forslaget til Kommuneplan 2025-2037 beskrev de langsigtede rammer for blandt andet erhvervsområder og detailhandel. I planmaterialet blev der udlagt nye rammer til erhvervsformål ved Munkebo, Skovhuse og Langeskov, mens der samtidig blev arbejdet med eksisterende boligområder i Holev og Bækskov. Disse beslutninger havde betydning for, hvor nye virksomheder kunne etablere sig og hvor eksisterende kunne udvide.

Kommuneplanens detailhandelstema beskrev strukturen for butikker og aflastningsområder i Kerteminde Kommune. Gennem redegørelsen blev der sat rammer for, hvor større butikker og detailhandelsfunktioner kunne placeres, og hvor bymidterne skulle styrkes. For lokale detailhandelsvirksomheder betød det, at de fik et mere klart billede af den langsigtede plan, som kommunen arbejdede efter, når det gjaldt placering, udvikling og eventuelle begrænsninger.

I arbejdet med fysisk planlægning blev der ikke udlagt transformationsområder i den aktuelle kommuneplan, hvilket betød, at eksisterende erhvervs- og boligområder i høj grad skulle udvikles inden for deres nuværende rammer. For virksomheder, der ønskede at omdanne eller udvide deres bygninger, var det derfor centralt at kende de gældende rammer og sagsbehandlingsprocedurer. Det var netop her, at kombinationen af forbedrede sagsbehandlingstider og tydelig planinformation spillede sammen om at give mere forudsigelige vilkår.

Den langsigtede planlægning blev koblet til lokale udviklingsprojekter og regionale initiativer. I samarbejde med Erhvervshus Fyn og andre aktører indgik Kerteminde Kommune i projekter, der havde fokus på bymidter, bæredygtig udvikling og fremtidige erhvervsmuligheder. For erhvervslivet betød dette, at fysiske rammer, strategier og samarbejdsprojekter blev set som dele af den samme udviklingsretning, hvor kommunen forsøgte at balancere bosætning, turisme og erhvervsaktivitet.

Indikator Placering 2025 Placering 2026
Lokale erhvervspræstationer (samlet) 36 20
Eksport (IRIS Group) 14 12
Iværksætteri og vækstvirksomheder 45 25
Erhvervsvenlighed (DI, samlet) ca. 90 76
  • IRIS Group-rapporterne dokumenterede den samlede erhvervsmæssige fremgang over flere år.
  • Dansk Industris opgørelser viste forbedringer i de praktiske vilkår for virksomheder, især på sagsbehandling.
  • Kommuneplan og budget gav de langsigtede rammer for fysisk og organisatorisk erhvervsudvikling.
  • ETKerteminde og VisitKerteminde bandt analyser, praksis og netværk sammen i konkrete aktiviteter.

Kilder

Lignende indlæg